God sæsonstart for Vallensbæk 1. Senior hold
Efter nedrykningen fra serie 2 til serie 3 i forrige sæson,
er målsætningen helt klar for de to nye trænere Ivan Nielsen og Bjarne Nielsen –
en hurtig tilbagevenden til serie 2. Og den målsætning kunne Herlevs hold ikke
ændre på i lørdagens kamp på Herlev Stadion.
Optakten til denne sæson har været god idet de 4 spillere,
der har forladt Vallensbæks første hold er blevet erstattet af 7 andre meget
kompetente spillere. Blandt andet har der været tilgang af 3 spillere, som har
været med omkring Albertslunds første hold fra Sjællandsserie. Så meget af
optakten har naturligvis gået med at få spillet holdet sammen udtaler træner
Bjarne Nielsen. Endvidere har der været stor fokus på at få det forsvarsmæssige
til at fungere optimalt – sidste sæson var præget af alt for mange lette mål til
modstanderne fortsætter Bjarne.
Opstarten mod Herlev var da også i høj grad
præget af et meget forsvarsmæssigt disciplineret Vallensbæk hold. Organisationen
i forsvaret og midtbanen var helt i top og efterlod ikke mange chancer til et
ellers velspillende Herlev hold. I angrebet mangler der dog en del skarphed,
idet en hel del chancer ikke blev omsat til mål. Men så er det jo godt at
midtbanen kan omsætte chancerne til mål i stedet. Efter 6 minutters spil opstår
der en tilfældig chance efter Thomas Falk fra midten havde listet sig helt op
foran, en lang aflevering fra forsvaret spiller en helt umarkeret Thomas Falk
fri. Retfærdigvis skal det dog siges, at vi var en del på sidelinjen der ville
have dømt Thomas offside, men da dommerens fløjte forblev tavs, fortsatte Thomas
alene mod målet og kunne let udplacere Herlev målmanden til en hurtig føring
1-0.
Desværre var Vallensbæk forsvaret helt
uopmærksom bare 5 minutter efter og så kunne Herlev udligne til 1-1. Og som
tillæg fik Mark Røder det røde kort for i to omgange at brokke sig til dommeren
over en forseelse begået kort før udligningen. En mand i undertal i næsten 80
minutter lød som en svær omgang, men Vallensbæk kæmpede forbilledligt og kunne
efter 30 minutters spil atter bringe sig foran på en solo præstation af holdets
anføre Dennis Fredbo.
Herefter stod der rigtig meget Vallensbæk på
spillet og kampen kunne være lukket et par minutter før tid da Christian
Lindgreen Nielsen forsøgte sig på samme model som Dennis Fredbo, en solo drible
tur fra midten. Han blev ulovligt stoppet i straffesparkfeltet. Desværre brændte
Thomas Falk så Vallensbæk måtte nøjes med at gå til pausen med en føring på 2-1
Anden halvleg var desværre præget af alt for
mange gule kort til Vallensbæk som i lange perioder spillede med 2 mand i
undertal. Alligevel lykkedes det Vallensbæk at få til spillet sig flere chancer
og godt 20 minutter inde i 2. halvleg måtte Herlev forsvaret igen trække i
nødbremsen i det ulovlige felt. Denne gang blev Effe Özecak sat til at sparke,
og han satte den sikkert ind til føring 3-1. Under hele kampen havde forsvaret
haft rigtigt godt fat i Herlev og det var ikke mange farlige situationer de fik
skabt. Luften gik af Herlev og kampen døde ud i intensitet indtil Thomas Falk
fra sidelinjen lige skulle kommentere, at dommeren ikke var helt med i kampen.
Ved ikke om dommeren har ladet sig inspirere af Graulunds afstraffelse efter på
tv at have sagt det samme. I hvert fald takserede han det til et direkte rødt
kort! Så de sidste 12 minutter spillede Vallensbæk med 2 mand undertal.
Alligevel lykkedes det at score endnu engang da Herlev forsvaret for 3. gang
trak i håndbremsen i straffesparkfeltet og Effe kunne sætte bolden sikkert i
kassen til slutresultatet 4-1.
Vores forsvar sammen med midtbanen fungerede
godt i hele kampen. Der blev ikke begået mange fejl når man lige ser bort fra en
enkelt svipser til Herlevs udligning. Fidusen gik til Christian Lindgreen
Nielsen for en super indsats på midten, hvor han i lange undertalsperioder løb
ekstra for holdet.
Fidus: Christian Lindgreen Nielsen
Målscorer: Thomas Falk 1, Dennis Fredbo 1,
Effe Özecak 2 (stf.)
Mark
Røder, Hjalte Christensen
Mark
Røder, Thomas Falk
|